Oversigt

Kom i erhvervspraktik som tømrer hos Mester Madsen, og oplev hvad rigtig tømrerhåndværk er.

Du vil i din erhvervspraktik sammen med vores dygtige tømrer prøve kræfter med tømrerfaget. Den ene dag kan du være med til at renoverer en gammel fredet- og bevaringsværdig bygning, hvor der arbejdes ud fra de gamle håndværkstraditioner. Den næste dag kan du være med til, at lave en ny tilbygning hvor der arbejdes på en helt anden måde. Uanset set hvad arbejder tømreren med konstruktioner der skal holde mange mange år.

Når din erhvervspraktik er ovre, vil du have fået et større kendskab til, hvad tømrerfaget rummer, og hvad der skal til for at blive en dygtig tømrer.

Om Mester Madsen

Mester Madsen ligger i Vordingborg kommune, med domiciler i Bårse og Stege. Der udføres traditionelle tømreropgaver i alle størrelser over hele Sjælland og i København. Uanset om det drejer sig om nybygning, renovering, eller vedligehold, har vi erfaringen og kompetencerne Med beskæftigelsen af erfarne tømrere og snedkere, er vi førende specialister indenfor restaurering og vedligehold af fredede-, bevaringsværdige- og kulturelle ejendomme. Vi har, som en af de få virksomheder i region Sjælland, eget maskinsnedkeri til fremstilling af trapper, køkkener, møbler samt andet inventar og specialopgaver. Virksomheden anerkender vigtigheden af, at vise et medansvar i uddannelsen af tømrere og snedkere, hvorfor der i øjeblikket er 5 tømrerlærlinge og 1 bygnings-snedkerlærling ud af virksomhedens 32 ansatte. Hos Mester Madsen er samspillet mellem ny teknologi og gammelt håndværk i højsæde. Med nøgleord som ordentlighed, tilgængelighed, kompetencer og kvalitet er der lagt et solidt fundament for gode resultater Dette uanset om du er privatkunde, eller du leder efter en pålidelig entrepenør.