Oversigt
Bemærk mødetidspunktet er 07:00 – 15:30
I erhvervspraktik som procesoperatør vil du arbejde med bageprocessen og hvorfor det er yderst vigtigt at der altid er styr på processerne når der bages.
Vores procesoperatørres vigtigste opgave er at sikre at vores produkter altid har samme høje kvalitet og gode smag.
Du kommer også til at opleve hvordan at vi sikre at vores bageri altid er i topform således at vi kan levere kammerjunker, pebernødder og mange andre kager til hele Danmark
Om Bisca A/S
Kvalitet, råvarer og ansvar Når du nyder en kage, kiks eller snack fra Bisca, kan du være sikker på, at den er bagt på de bedste ingredienser. Smag er alfa og omega for vores bagværk, og derfor går vi ikke på kompromis, når vi indkøber råvarer. Kvalitet er nemlig første prioritet i alt, hvad vi gør. Vi stræber efter den samme kvalitet og tradition, der har kendetegnet os, siden Karen Volf solgte de første kager i konditoriet. For selvom bageriet er vokset betragteligt i størrelse, rører vi stadig samme mængde kærlighed i alt, hvad der kommer ud af ovnene. Klare kvalitetsregler Vi viser vores dedikation til kvalitet ved at have helt faste regler og procedurer for kvalitet og fødevaresikkerhed, og vi forbedrer hele tiden den måde, vi bager på. Det sikrer, at vores ambitioner indfries hver dag, i alle led fra leverandør til bageri og forpakning. Med partnerskab og tæt samarbejde med vores leverandører sikrer vi, at de råvarer, vi bager med, lever op til vores høje kvalitetskrav.